|
DJF Publikationer Produktion af kvalitetshvede i Danmark, en oversigt over problemer og muligheder DJF rapport Markbrug, nr. 53, 2001 Af Jesper Waagepetersen, Jon Birger Petersen, Leif Knudsen, Gerhard Deneken og Johannes Ravn Jørgensen  Sammendrag
Baggrund I de sidste par år, er der opstået øget interesse for kvaliteten af den hvede, der produceres i Dan-mark. Baggrunden er dels, at EU’s markedsordninger i stigende omfang lægger vægt på, at hvedens proteinprocent ligger over en bestemt grænseværdi. Dels at de reducerede gødningsnormer i Dan-mark gør det sværere at opfylde kravet til proteinindholdet. Dette gør det aktuelt at overveje, hvad det er for markedsforhold, der vil bestemme prisdannelsen for forskellige kvaliteter af vinterhvede fremover, og at vurdere, hvilke muligheder vi har for at imødekomme disse kvalitetskrav. Markedsforhold I Danmark har priserne på hvede og andre kornarter hidtil i høj grad været styret af EU’s markeds-ordninger. Intentionen nu er, at prisdannelsen i EU i højere grad skal svare til verdensmarkedets. Spørgsmålet er, hvad en sådan ændring vil komme til at betyde for priser på forskellige kvaliteter af hvede i Danmark. Hidtil har hovedparten (2/3) af den danske hvedeproduktion været brugt indenlandsk til foder. Der har også været en betydelig eksport og endeligt har mindre dele (5-10%) været brugt til dansk brødproduktion (kap. 2). Prismæssigt har der ikke været de store forskelle på foderhvede og hvede til eksport, og der har ikke været den store forskel på f.eks. foderhvede og foderbyg. Prisdannelsen for den indenlandske hvede, der er brugt til indenlandsk produktion af brød, har det ikke været mu-ligt at få beskrevet (kap. 1), da der i høj grad er tale om individuelle handler. På verdensmarkedet som helhed, anvendes 2/3 af hvedeproduktionen til human ernæring (kap. 3), og f.eks. på det amerikanske marked, er prisen på hvede ca. 10 kr. over prisen på typisk foderkorn som majs. Prisen på hvede i USA er yderligere differentieret især i forhold til hvedens bageegnet-hed, prisspændet er 20-30%. I store EU-lande som Frankrig og Tyskland, er der ligeledes et gen-nemskueligt marked for hvede til brød. I Tyskland er vinterhvede med udpræget god bagekvalitet til brød 10% dyrere end hvede af standardkvalitet, der prismæssigt ligger nær foderkorn (kap. 1). Spørgsmålet er, i hvor høj grad der vil opstå en pris differentiering for hvede på det danske marked afhængigt af, om hveden er egnet til brød m.v. eller til foder. En relativ prisstigning for brødhvedekvaliteter kan gøre det interessant for dansk landbrug at skifte fra produktion af foder til indenlandsk brug, til produktion af bageegnet hvede til indenlandsk brug og til eksport. Et skift vil være særligt interessant i husdyrfattige egne af landet. Desværre er det sandsynligvis også her, det vil være sværest at opfylde krav til et højt proteinindhold (kap. 12). Sammenfald eller divergens i kvalitetskravene til bageegnet hvede og foderhvede Visse kvalitetskriterier er ens for foderhvede og hvede til human konsum. Herunder kan nævnes: - Ingen uønskede pesticidrester (kap. 6). - Sundt uspiret korn uden mykotoksiner (kap. 5). Visse kvalitetskriterier er forskellige, men ikke modstridende: - Høj fordøjelighed (foder) (kap. 4). - Høj formalingsprocent (bageegnet hvede) (kap. 3). På et enkelt punkt er der en vis divergens i kvalitetskriterierne. I bageegnet hvede skal der være et højt gluten(protein)indhold (kap. 3 og 10), men gluten har en lav biologisk værdi, og i en foderrati-on vil korn med meget gluten gøre det vanskeligere at sikre en høj biologisk værdi i foderrationens samlede foderværdi (kap. 4). Det bliver altså vanskeligere at sikre lavest muligt N-tab ved en given animalsk produktion. Særlige forhold ved produktion af bageegnet hvede i Danmark En række sorter kan uanset produktionsbetingelserne udelukkende bruges til foder (kap. 3). For potentielt bage egnede sorter er det navnligt tre forhold, der vil medføre, at dansk landbrug kan få særlige problemer med produktion af hvede, der opfylder kravene. - I Danmark er udbyttet af vinterhvede højt (7 t/ha mod 5,5 t/ha i EU og 2,6 t/ha i USA (FAO)). Indlejring af protein i kernen sker overvejende ved, at kvælstof, der i den tid-lige vækstsæson er optaget og indlejret i de vegetative organer, flyttes op i kernen. Et højt kerneudbytte vil derfor medføre en fortyndingseffekt, så kernens proteinprocent og dermed glutenindhold bliver lavt (kap. 8 og 13). Det forringer bagekvaliteten. - De miljømæssigt begrundede lave kvælstofgødskningsnormer i Danmark øger pro-blemet med at opnå tilstrækkelig glutenindlejring i kernen. - Endeligt kan ustabilt vejr i høstperioden vanskeliggøre rettidig høst af tørt korn, og det kan give problemer med begyndende nedbrydning af kernens stivelse og forringet ba-gekvalitet (kap. 3). Kernens proteinprocent Ved handel på det danske kornmarked er der i øjeblikket to klassifikationssystemer, der definerer visse minimumskrav for hvedens egnethed, bl.a. til konsum. Det ene er kravene til eksporthveden, der aftales mellem landbrugets og kornbranchens organisationer (kap. 3). Det andet er interventi-onskravene for brødhvede, der fastsættes af EU. Derudover anvender møllerier og bagerier et større antal kvalitetskriterier, når de afgør om et hvedeparti er egnet til brødproduktion (bageegnet hvede) (Kap. 2). I USA og flere europæiske lande er klassifikationssystemerne udbygget yderligere (kap. 1). Det er navnlig proteinprocent, og dermed sedimentationsværdi, der giver problemer med klassifika-tion i forbindelse med eksport og intervention. Basiskravet er 11,5% (kap. 1), og DLG har som gennemsnit for 1995-1998 målt 11,1% protein i indvejet kerne. Proteinindholdet var navnlig lavt på de gode jorde på øerne (10,4% på Lolland-Falster) (kap. 12). Øget proteinprocent ved øget gødskningsniveau Den enkleste måde at øge kernens proteinprocent er at øge kvælstoftilførslen. Ved de gældende normer vil proteinprocenten øges med 0,3-0,4 pct. enheder hver gang kvælstoftilførslen øges med 20 kg N/ha (kap. 11 og 13). Den øgede proteinindlejring betyder, at 5 kg N ekstra indlejres i kernen, og det øgede gødskningsniveau vil samtidig øge kvælstofudvaskningen. Planter med mere effektiv N-udnyttelse Hvis man kan opnå øget indlejring i kernen af det plantetilgængelige kvælstof, der tilføres ved gødskning eller som jorden stiller til rådighed, så mindskes risikoen for N-udvaskning samtidig med, at der kan opnås højere proteinprocent i kernen. Flere veje kan føre til højere N-udnyttelse: - Ved overførslen af kvælstof fra bladene til kernen, efterlades ca. 30% af kvælstoffet i de vegetative dele. En effektiviseret remobilisering af kvælstof fra bladene ville øge kvælstofindlejringen i kernen (kap. 9). - Der frigives løbende kvælstof ved mineralisering af jordens organiske stof. Sorter, hvis rødder mere aktivt optager kvælstof i kernefyldningsfasen, kan muligvis opnå en bedre N-forsyning (kap. 9). - Efterår og vinter har mineralisering og frigørelse af kvælstof fra jordens organiske stof betydeligt støre omfang end afgrødens N-optagelse. Kan der findes forskelle i sorter-nes evne til at optage og indlejre kvælstof på denne årstid, vil det have betydning for N-udnyttelsen. - Efter udbringning af f.eks. handelsgødning konkurrerer afgrøden og jordens mikroor-ganismer om at optage det tilførte kvælstof. I gennemsnit indlejres kun ca. 50% af det tilførte kvælstof i afgrøden, resten omsættes i jorden. Man kunne tænke sig afgrøder med øget konkurrenceevne, der vil optage en større andel (kap. 9). Potentialet er dog ikke påvist. Generelle beregninger af N-balancen i dansk avlet vinterhvede tyder på, at de gængse sorter i høj grad udnytter den tilførte kvælstof (kap. 7). Sortsforsøgene viser da også en negativ sammenhæng mellem udbytte og kernens proteinprocent, men sammenhængen er ikke så udtalt som man kunne forvente, hvis der ikke var forskel på sorternes evne til at udnytte kvælstof. Resultatet tyder altså på, at der er en reel genetisk betinget forskel på sorternes evne til kvælstofindlejring ved et givent gød-ningsniveau (kap.13). Optimeret gødskning Som tidligere nævnt, optager afgrøden i gennemsnit kun 50% af det umiddelbart plantetilgængelige kvælstof, der tilføres ved gødskning (kap. 7), og ved normal tidlig gødskning indlejres det tilførte kvælstof, typisk i bladene. Ved remobilisering kan ca. 70% af det optagne kvælstof transporteres op i kernen. Det er sandsynligt, at en gødskning, der både er optimeret i tid og rum, således, at røddernes N-optagelse favoriseres i forhold til omsætningsprocesserne i jorden, og således, at en større del af kvælstoffet føres direkte fra rødderne til kernen, vil muliggøre en øget N-indlejring i kernen ved uændret gødskningsniveau. Praktiske forsøg med sen gødskning viser således mulighed for at øge proteinprocenten i kernen uden, at udbyttet reduceres. (kap. 7 og 11). Optimering af gødskningspraksis inddrager meget komplekse problemer. Måske kan der opnås markant fremgang ved introduktionen af de hjælpemidler, der i øvrigt arbejdes med i præsici-onsjordbrug, som eksempler kan nævnes jordbonitetskort (udbyttekort, geoelektrik, jordens vand-holdende evne) afgrødesensorer og beslutningsstøtte med vækst modeller. Der er dog også behov for øget viden om optimal placering af gødningen i en etableret afgrøde. På gødskningsområdet er det også vigtigt at være opmærksom på, at bagekvaliteten ikke alene er et spørgsmål om kvælstoftilførsel. De svovlholdige aminosyrer i gluten er afgørende for gode bage-egenskaber. Svovl remobiliseres betydeligt dårligere end kvælstof, så kernens svovlforsyning er snævert knyttet til svovloptagelsen i kernefyldningsfasen. Svovlmangel kan også hæmme remobili-seringen af kvælstof fra de vegetative organer til kernen (kap. 10). Konklusion Det er sandsynligt, at der fremover vil være en økonomisk gevinst ved at producere en vinterhvede af bageegnet kvalitet til indenlandsk anvendelse. Det er også sandsynligt, at der for den andel af vinterhvede, der skal eksporteres, vil være en økonomisk fordel af et højt proteinindhold. I Danmark og Nordeuropa har vi et højt udbytteniveau i vinterhveden i forhold til, hvad der i øvrigt kendes for hvedens udbredelsesområde. Ved produktion af brødhvede giver det særlige problemer med at opfylde et krav om højt glutenindhold. Dette problem øges af de restriktive regler for anven-delse af kvælstofgødning i Danmark. Det kan ikke afvises, at det faktisk er muligt at kombinere: - højt udbytte - relativt højt glutenindhold - moderat gødskningsniveau. Der er dog ingen tvivl om, at dette vil kræve større fremskridt både med hensyn til forædling og den anvendte dyrkningsteknik, hvis vi i Danmark skal stile mere systematisk mod produktion af høj-kvalitets brødhvede, end hvis samme målsætning skal opfyldes i andre regioner. En stærk position vil formodentligt kræve, at der også kan peges på andre kvaliteter, som f.eks. sik-kerhed med hensyn til pesticider og mykotoksiner, eller god sortering af kornpartierne efter et bre-dere spektrum af kvalitetskriterier. Forskningsbehov ved øget dansk produktion af bageegnet hvede Hvis vi i Danmark vil realisere en omfattende produktion af bageegnet hvede uden samtidigt at få en øget kvælstofudvaskning, kan der peges på følgende forskningsbehov: 1. Afklare muligheden for at opnå bedre bageegenskaber ved uændret proteinprocent. Der er to interessante områder: - Muligheden for at udvikle sorter, hvor der i proteinet er en øget andel af bageaktive proteiner - Muligheden for at opnå forbedrede bageegenskaber ved at øge S-gødskningen udover det for udbyttet optimale. 2. Karakterisering/klassificering af sortes bageevne. P.t. klassificeres sorterne som foder eller brødhvede. Det er relevant at undersøge muligheden for at kunne udarbejde og fastlægge et karakteriserings/klassificeringssystem, der på basis af et specifikt antal prøvedyrkninger og analyser yderligere klassificerer sorterne efter bageevne. Klassifi-ceringen bør være stabil over tid og sted og opnå generel accept. 3. Afklare i hvor høj grad den forskel der er observeret mellem sorternes N-optagelse i sortsforsøgene er stabil under forskellige forhold. Undersøge hvilke mekanismer der ligger bag, herunder: - Forskelle i N-optaget i perioderne efterår-vinter, tidlig vækstsæson og kernefyldningsfase - Forskelle i evne til remobilisering af N fra vegetative organer til kernen. 4. Afklare i hvilket omfang de aktuelle sorter udnytter det potentiale for optagelse af N og S i kernefyldningsfasen, som mineraliseringsforløbet på danske jorde giver. Spørgsmålet er dels i hvor høj grad de aktuelle sorter har tilstrækkeligt aktive rødder i denne periode, dels hvor stor variation der er i N-mineraliseringsomfanget i denne pe-riode, afhængigt af jordtype, klima (vanding) og jordenes status med hensyn til orga-nisk bundne næringsstoffer. For S er optagelsen i denne periode specielt kritisk, fordi S i mindre omfang end N kan remobiliseres fra planternes vegetative organer. 5. Skabe videngrundlag for øget og mere direkte N-indlejring i kernerne gennem optime-ring af gødskningstid og metode. Potentialet for at øge proteinprocenten uden væsent-lig nedgang i udbyttet er påvist, sandsynligvis kan anvendelsen af metoder til præcisi-onsgødskning, give en bedre mulighed for at udnytte potentialet, end det hidtil har væ-ret muligt. 6. Analysere betydningen af klima og jordbund under danske forhold for hvedens kvali-tet, således at der skabes grundlag for et beslutningsstøtteværktøj, der ud fra oplysnin-ger om sortsvalg, jordtype, tilførsel af organisk N og aktuelt klima kan udpege, på hvilke arealer der i forbindelse med den sene N-tildeling må sigtes mod produktion af foderhvede, og på hvilke det er realistisk at satse på brødhvede. Beslutningsstøttesy-stemet bør også kunne hjælpe allerede ved sortsvalget. 7. Afklare mulighederne for at reducere N-mineraliseringen i vinterperioden i forhold til sommerperioden gennem ændret jordbearbejdning. På mange brugstyper og i mange områder er vinterhvede en meget dominerende afgrøde, og opnå-else af en god N-status i denne afgrøder uden at N-udvaskningen bliver for stor forudsætter, at N-udvaskningen mindskes og udnyttelsen øges generelt på bedriften. Udover ovennævnte indsatsom-råde kan der peges på udnyttelsen af husdyrgødning, især svinegylle, eller optimering af sædskifte. Øget N-optagelse i vinterhalvåret er et specielt vigtigt område, fordi det både vil have stor betyd-ning for udvaskningsniveauet på disse driftstyper, og samtidigt direkte giver mulighed for bedre N-forsyning af afgrøden ved uændret gødskningsniveau. |